Affald2022

Affald 2022

Affald 2022
-

Affald 2022 er Brancheforeningen Cirkulærs konference og årsmøde. Affald 2022 finder sted den 3. og 4. marts 2022 på Odeon i Odense.

Affaldssektoren er under forandring - ikke mindst som konsekvens af den politiske aftale om en Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der blev indgået den 16. juni 2020 og nu er ved at blive implementeret.

Spørgsmålet, vi stiller på Affald 2022 er derfor, hvor det stiller kommunerne og affaldsselskaberne i fremtiden, og hvilken proaktiv rolle de kan have for at nå Danmarks klimamålsætninger. 

Det handler ikke alene om at udvikle nye innovative (og lokale) løsninger, men også om at se bagud og genopdage nogle af de gamle dyder, der kan hjælpe os, når vi skal genbruge, reparere, bruge færre ressourcer og genanvende mere og bedre. Nogle af de aktiviteter, der er i gang kan du høre om fra Vestforbrænding, ARC, Odense Renovation, DIN Forsyning, Aalborg Kommune, Kolding Kommune og Nomi4s. 

Affald 2022 spænder derfor bredt og har fokus på klimaaftalens konsekvenser for kommuner og affaldsselskaber og hvordan de kan gøre mere for klimaet, innovation og udvikling.

Det er også til Affald 2022 at vi skal uddele foreningens verdensmålspris. 

På Affald 2022 kan du blandt andet møde; 

  • Henrik Kjærgaard (afdelingschef i Klima-, energi- og forsyningsministeriet)
  • Tue Damsø (CONCITO)
  • Katherine Richardson (professor ved Københavns Universitet)
  • Morten D.D. Hansen (biolog og direktør for Naturhistorisk Museum Aarhus)
  • Pelle Dragsted (kommunalbestyrelsesmedlem for Enhedslisten på Frederiksberg)
  • Mads Jakobsen (formand for Brancheforeningen Cirkulær)
  • Jacob H. Simonsen (direktør for ARC)
  • Thomas Lyngholm (direktør for RenoNord)
  • Lina Katan (Brancheforeningen Cirkulær)
  • Henrik Friis (direktør for Brancheforeningen Cirkulær)

 

Generalforsamling og valg af ny bestyrelse

På Affald 2022 holdes foreningens årlige generalforsamling. Da der har været kommunalvalg i november 2021 betyder det, at foreningen skal vælge en ny bestyrelse på årets generalforsamling. Det sker den 3. marts 2022, hvor generalforsamlingen starter kl. 16.30.

Pris

Medlemmer:

Hele Affald 2022: 7.450 kroner. Efter den 25. januar 2022 er prisen 8.450 kroner.
Torsdag den 3. marts fra 08.30-18.00: 4.450 kroner. Efter den 25. januar 2022 er prisen 4.950 kroner. 

Ikke-medlemmer: 

Hele Affald 2022: 8.950 kroner. Efter den 25 januar 2022 er prisen 9.950 kroner.
Torsdag den 3. marts fra 08.30-18.00: 5.450 kroner. Efter den 25. januar 2022 er prisen 5.950 kroner. 

Priserne er ekskl. moms og uden overnatning - læs mere her om overnatningsmuligheder.

Tilmelding

Tilmeldinger er bindende efter den 1. januar 2022. 

Tilmeldingsfristen er onsdag den 16. februar 2022. 

DER ER LUKKET FOR TILMELDING, SKRIV TIL MAIL@DANSKAFFALDSFORENING.DK, HVIS DU ØNSKER AT DELTAGE.

HUSK: Når du tilmelder dig et arrangement hos Brancheforeningen Cirkulær, giver du os i sagens natur som minimum dit navn og din e-mail - altså personoplysninger jævnfør EU's persondataforordning (GDPR). De oplysninger passer vi selvfølgelig godt på. Læs evt. mere i vores cookie- og persondatapolitik her.