Danskerne sorterer som aldrig før – især madaffald og plastik

Aldrig før har danske husholdninger sorteret så meget affald. Det viser Miljøstyrelsens nyeste affaldsstatistik, som medtager tal for 2020.

Samlet set sorterede husholdningerne 53 pct. af affaldet til genanvendelse. Andelen af affald til forbrænding fra husholdninger er samtidig faldet – og er sandsynligvis lavere i virkeligheden, da en del affald stammer fra servicesektoren, men fejlagtigt registreres som husholdningsaffald.

Masser af plastik og madaffald sorteres

To af de affaldsfraktioner, der er mest fokus på, slår også rekord. 

Udsortering af madaffald, som kan bruges til biogas og gødning, er på to år mere end fordoblet fra 81.000 tons i 2018 til 172.000 tons i 2020.

Også plastik-sortering i husholdningerne viser flot fremgang. Fra 2019 til 2020 steg indsamlingen af sorteret ’emballageplastik’ med 23 procent, ’plast’ med 66 pct. og ’blandet emballage’ – som antages at indeholde en del plast også – med 42 pct.

Miljøstyrelsen begrunder selv stigningen i den øgede sortering med kommunernes udrulning af flere affaldsbeholdere, så flere typer affald hentes hjemme hos borgerne.

Det er Brancheforeningen Cirkulær enig i, og påpeger, at de ti fraktioner, alle danskere skal sortere i, først blev politisk aftalt midt i 2020, og lovmæssigt fastsat i affaldsbekendtgørelsen i december 2020.

”Det er flot at danskerne trods coronakrisen holdt fast i sorteringsvanerne, og at kommunerne midt i hjemmearbejde og nødberedskab fortsatte udrulningen af flere spande til sortering,” siger Nana Winkler, specialkonsulent i Brancheforeningen Cirkulær.

Til gengæld ses der en stagnation eller decideret fald i sorteringen af plastikaffald og madaffald fra servicesektoren, herunder detailhandel, restauranter og hoteller. 

”Coronanedlukningerne kan være en forklaring, så vi må håbe, at det er en engangsforseelse, for potentialet for mere sortering af især plastikaffald fra virksomheder er markant,” siger Nana Winkler.

Også byggebranchen rummer potentiale for mere sortering. Kategorien ’blandet bygnings- og nedrivningsaffald’ slår rekord med 456.000 tons. Til sammenligning blev der kun registreret 5.000 tons udsorteret plastikaffald fra byggeriet.

Stigende affaldsmængder overalt

Desværre viser affaldsstatistikken også en fortsat stigning i de genererede affaldsmængder, så kurven er ikke knækket, som ellers var et mål for den tidligere regering. 

Knap 2 mio. tons mere affald er der kommet til siden 2013. Det gælder også husholdningernes affald. Hvor vi i 2016 producerede 597 kg husholdningsaffald per indbygger, er vi i 2020 oppe på 605 kg pr. indbygger. 

For bygge- og anlægsaffald har affaldsstatistikken som noget nyt korreleret affaldsmængderne med aktiviteten i branchen og der ses en klar sammenhæng – når der er gang i byggeriet, bliver der produceret mere affald. Så heller ikke her er vi på vej til at knække kurven.

Ny beregningsmetode giver mindre reel genanvendelse 

Affaldsstatistikken opgør de mængder, der er indsamlet til genanvendelse, men for affaldskategorien ’municipal waste’ skal Miljøstyrelsen opgøre den reelle genanvendelse, som skal indrapporteres til EU. 

I forhold til tidligere statistikker har statistikken for 2020 brugt en ændret metode. Tidligere er der anvendt gennemsnitlige tabsrater til at opgøre den reelle genanvendelse. Nu kigger man på mængden af indrapporteret slutbehandlet affald til genanvendelse, som en andel af de samlede mængder affald indrapporteret til systemet. 

Metodeskiftet medfører desværre, at opgørelse af den reelle genanvendelse falder med hele 6 pct.-point for 2020 i forhold til fortsat anvendelse af de gennemsnitlige tabsrater. Hvorvidt det er en mere retvisende opgørelsesmetode er dog et åbent spørgsmål.

“Vi har ikke været inddraget i denne nye måde at opgøre den reelle genanvendelse på, og som udgangspunkt tvivler vi på, at data i affaldsdatasystemet er egnet til at gennemføre sådan et skift. Der har os bekendt været udfordringer med netop at få data på slutbehandlet affald ind i systemet, da denne fx ofte foregår i udlandet eller på landmandens mark, hvis der er tale om haveaffald. Selvom Miljøstyrelsen forventer, at metoden kan blive bedre over årene, sætter den lavt estimerede genanvendelsesprocent Danmark i et dårligt lys i den europæiske benchmark som også foregår – uden at det nødvendigvis er retvisende,” påpeger Nana Winkler.

Forsat langt mere affaldseksport end import

Importen af affald til de danske affaldsforbrændingsanlæg har klassisk fyldt meget i debatten, men vi eksporterer fortsat ca. 1 mio. flere tons affald end vi importerer til Danmark – og import af affald til forbrænding udgør under halvdelen af de samlede importerede mængder. 

“En af de fraktioner, vi fortsat er kede af at se så meget eksport af, er imprægneret træ. Det kan vi udnytte på de danske affaldsforbrændingsanlæg, hvor udnyttelsen af både el og varme er bedre end på anlæg i udlandet,” siger Nana Winkler. 

Dog kan kommende statistikker for 2021 og 2022 måske vise en ændring i forlængelse af, at flere danske anlæg har fået godkendelse til at udnytte imprægneret træ. 

”Udfordringen med den nye affaldsstatistik er nemlig som sædvanlig, at der er tale om gamle tal, som ikke nødvendigvis siger noget om situationen lige nu. Så vi glæder os til at affaldsstatistikken for 2021 og 2022 forhåbentligt kommer i indeværende år”, siger Nana Winkler.