Her kan virksomheder bruge genbrugspladser under coronakrisen 

Nyhed

De fleste kommuner har fortsat åbne genbrugspladser for virksomheder, for at sikre fortsat aktivitet i den private sektor trods coronakrisen. Se hvilke på dette interaktive danmarkskort. 

Renosyd - genbrugsplads værdipark3

Opdatering: genbrugspladserne er fra 31. marts åbne for borgerne.

Virksomheder har fortsat mulighed for at køre på genbrugspladserne i lang de fleste kommuner, selvom nedlukningen af den offentlige sektor også har påvirket den kommunale affaldssektor. 

Brancheforeningen Cirkulær har samlet mulighederne på dette danmarkskort: 

Her du rettelser til kortet, skriv til Mette Godiksen på mg@danskaffaldsforening.dk.

Det er dog fortsat en god idé at tjekke ens lokale kommune/affaldsselskabs hjemmeside eller Facebookside for mere præcis information om, hvor, hvornår og hvordan der er åbne genbrugspladser for virksomheder. 

De forskellige kategorier af ’udvalgte pladser’ betyder nemlig, at det kun er nogle af kommunens, forsyningens eller affaldsselskabets genbrugspladser, der holder åbent.

Åbningstiden kan enten være den normale, reduceret eller også skal erhvervet ringe for at få adgang.

Der kan derudover være tale om at pladserne er lukkede i weekenden.

Åbner for privatpersoner 

Genbrugspladserne er fra 31. marts ved at åbne for borgere.

Tjek mulighederne for adgang på din lokale kommmune/affaldsselsskabs hjemmeside. Der kan være restriktioner på hvornår og hvor længe man kan benytte genbrugspladserne, samt hvor meget og hvilke typer af affald, man kan aflevere.

Ovenstående risikerer at ændre sig hurtigt i takt med nye tiltag fra staten for at reducere smitterisikoen.  

Kontakt

Nana Winkler
Specialkonsulent
7231 2075