Hvorfor sender vi dansk affaldstræ til svenske ovne?

Af Allan Kjersgaard, specialkonsulent, Brancheforeningen Cirkulær

Genanvendelsen af affald stiger og stiger. Vi venter stadig spændt på de nyeste tal fra Miljøstyrelsen, men alene fra 2012-2015 er genanvendelsen af husholdningsaffald steget fra 39 % til 46 %. En stor del af stigningen skyldes, at vi særligt på genbrugspladserne er blevet bedre til at sortere vores affaldstræ. Det er glimrende, for meget af det er af fin kvalitet, som sagtens kan bruges igen.

Affaldstræ har imidlertid en række indbyggede dilemmaer.

Svenskertricket

Det er nemlig ikke alt affaldstræ, borgerne afleverer på genbrugspladserne, der er egnet til at blive brugt igen – f.eks. til at producere spånplader af. Træ med maling på eller trykimprægneret træ er gode eksempler. Her gør indholdet af miljøfremmede stoffer, kemikalier og tungmetaller, at det skal ud af den cirkulære økonomi.

Den type affaldstræ er det bedre at omdanne til el og varme på vores affaldsenergianlæg. Sker det så? Nej – en stor del bliver læsset på lastbiler og kørt til Sverige. Og omdannet til el og varme på svenske biomasseanlæg. De samme lastbiler bliver derpå læsset med nyfældede svenske træer, som kører retur til Danmark, hakkes til flis eller træpiller og bruges i vores biomassefyrede fjernvarmeværker.

Hvorfor? På grund afgifter. Træ med maling på er affald i Danmark, og derfor skal der betales affaldsafgifter. I Sverige er der ingen afgift hverken på biomasse eller på affaldstræ, og derfor flyder vores affaldstræ den vej. I Danmark trækkes vi i øvrigt med dobbeltbeskatningen af affaldsenergi, da der både skal betales for CO2-kvoter samt en CO2-afgift på fjernvarme produceret fra affald – således også træ med malingsrester. Og hvorfor betale afgifter i Danmark, når man kan køre over grænsen og slippe? De svenske biomassefyrede kraftvarmeværker er godt tilfredse, for de behandler gerne det danske affaldstræ.

Modvirker markedskollaps

Vi har brug for at ændre afgifterne, så man kun betaler for det fossile indhold i affaldet, og friholder den biogene del af affaldet for afgift. Affaldstræ skal med andre ord ligestilles med biomasse, som er fritaget for afgift. Det er sund fornuft, at vi bruger det affaldstræ, som vi ikke kan genanvende, før vi går ud i skoven og fælder nye træer for at producere energi. Affald før biomasse.

Forbedrede afgiftsforhold gør os dermed mere robuste overfor en situation, hvor markedet for affaldstræ atter kollapser, som vi så det i 2015. I stedet for at energiudnytte affaldstræet fra genbrugspladserne, havnede det i store bunker, udsat for vind og vejr, som forringede kvaliteten til genanvendelse - og i øvrigt udgjorde en stor brandfare (som i Faxe blev til virkelighed). Alt imens importen af biomasse steg og steg.

Udbud og efterspørgsel er vendt på hovedet

For affald er den traditionelle udbud-efterspørgselslogik nemlig vendt på hovedet. Vi kan ikke bare stoppe med at få affaldstræ ind på genbrugspladserne - selvom vi helst var fri – for borgerne renoverer stadig huse, carporte og plankeværker. Efterspørgslen går på affaldsbehandlingen – ikke på selve affaldet. Omvendt kan vi selv bestemme at stoppe importen af biomasse.

For miljøet, skovene og vores energisystems skyld har vi brug for en mere gennemtænkt og sammenhængende udnyttelse af affaldstræ. Afgifter spiller en væsentlig rolle, men i dag er de motor for en molboagtig praksis, hvor vi giver vores ressourcer væk gratis for i stedet at importere noget nyt og dyrt. Taberne er miljøet, klimaet og fjervarmekunderne. Det kan vi ændre, hvis vi vil.

Debatindlægget er bragt i Energy Supply 4. juli 2018.