Odense Renovation får Verdensmålspris

Nyhed

Odense Renovation får Brancheforeningen Cirkulærs Verdensmålspris for "Cirkulær i Odense” - et projekt som støtter og faciliterer udviklingen af lokale grønne og bæredygtige iværksættere.

verdensmål

Det bliver Odense Renovation, der får Brancheforeningen Cirkulærs Verdensmålspris 2020. Det har foreningens medlemmer afgjort i en digital afstemning.

Odense Renovation får prisen for projektet ”Cirkulær i Odense”, som støtter lokale grønne og bæredygtige iværksættere. Ved at kombinere specialviden indenfor affald og ressourcer med viden om cirkulære forretningsmodeller og iværksætteri har Odense Renovation været katalysator for tilblivelsen af nye virksomheder og produkter efter cirkulære principper.

Læs mere om Cirkulær i Odense her.

Brancheforeningen Cirkulær ønsker tillykke til Odense Renovation for det gode projekt, der viser, at offentligt-private partnerskaber mellem - i dette tilfælde - et kommunalt affaldsselskab og en række lokale iværksættere er afgørende for udviklingen af grønne, lokale arbejdspladser.

Selve overrækkelsen af verdensmåls-vandrepokalen vil ske hos Odense Renovation indenfor nærmeste fremtid. Afstemning og overrækkelse skulle oprindeligt være sket på foreningens politiske konference 5. oktober, som på grund af coronakrisen blev aflyst.

Brancheforeningen Cirkulær takker i øvrigt også for de mange gode indstillinger til Verdensmålsprisen.

Bredden i de indstillede projekter viser, at arbejdet med verdensmål har mange former – og dermed lever prisen også op til formålet om at inspirere hele sektoren til, hvordan verdensmålene kan indgå i både strategi og drift.

Se alle de indstillede projekter her.

Kontakt

Niels Toftegaard
Kommunikationschef
2633 0462