PFAS giver panderynker på forbrændingsanlæg

Samfundets problemer med PFAS viser sig også på forbrændingsanlæg. Rapporter fra udlandet peger på, at der i nogle tilfælde er fundet rester af PFAS i slagge, spildevand og spildevand/røggaskondensat. 

Først for nylig er der udviklet metoder til at analyse røggassen fra affaldsforbrænding, og derfor er flere danske forbrændingsanlæg nu i gang med mere omfattende analyser for PFAS-stoffer. 

De første resultater er fra Amager Ressource Center, og de viser ingen tegn på PFAS i røggassen. 

”Undersøgelser tyder på, at de fleste PFAS-stoffer destrueres på forbrændingsanlæg. Men vi kan ikke med sikkerhed sige, at alle stoffer destrueres, hvorfor det ikke sker og hvilken type affald, der kan være skyld i problemer med PFAS. Det analyserer vi nu på flere anlæg i tæt dialog med Miljøstyrelsen, ligesom vi deler viden og erfaringer med vores kolleger på anlæg i andre EU-lande,” siger Henrik Friis, direktør i Brancheforeningen Cirkulær.

Handlingsplan og forbud

Der er PFAS i mange produkter, som så derfor også ender i affaldet – bl.a. i det ikke-genanvendelige restaffald, som borgere og virksomheder sender til forbrænding, helt i tråd med lovgivningen.

En kommende regering bør derfor komme med en national handlingsplan for PFAS.

Hvad er PFAS?

PFAS består af en stor gruppe syntetisk fremstillede fluorstoffer, som har været brugt siden begyndelsen af 1950'erne. 

Stofferne er stabile, svært nedbrydelige og er vand- og fedtskyende.

Der findes flere tusinde varianter af PFAS, og der er ikke ret meget viden om, hvilke der er sundhedsskadelige, og hvilke der ikke er.

De findes overalt, og bruges i mange forskellige produkter: tekstiler, tøj og møbler; olier, maling og byggematerialer; plejeprodukter og køkkenudstyr med slip-let-overflade.

”Problemerne med håndtering og destruktion af affald med PFAS skal en kommende regering have med i en national handlingsplan for PFAS,” siger Henrik Friis.

Vi oplever nu PFAS overalt i vores samfund, og ideelt set bør der gennemføres et nationalt – og allerhelst europæisk – forbud mod alle de flere tusinde forskellige PFAS-varianter, der findes, mener Brancheforeningen Cirkulær.

”PFAS har vist sig at være en trussel mod vores natur, sundhed og økosystemer. Kun et komplet forbud mod PFAS i vores hverdagsprodukter kan løse problemerne på lang sigt. PFAS giver ikke kun panderynker, når det kommer til forbrænding, men også i genanvendelsen, fordi vi jo så spreder PFAS fra gamle produkter over i nye produkter,” siger Henrik Friis.

Det gør branchen nu

Et tidligere litteraturstudie fra Miljøstyrelsen konkluderede i 2019, at stoffet PFOS, som indgår i den store gruppe af forskellige PFAS-stoffer, med 99% sikkerhed nedbrydes på forbrændingsanlæg. PFOS er i dag forbudt at bruge. Studiet viste dog også, at der endnu er mange huller i vores viden.

Siden har en rapport fra Avfall Sverige undersøgt PFAS i slaggerne, i flyveasken og i kondensatet på svenske affaldsforbrændinger. Konklusionen er, at der kan findes PFAS i meget små mængder fra såvel konventionelle forbrændingsanlæg samt specielle anlæg, der er designet til at brænde farligt affald. Der kan imidlertid ikke findes en forklaring på, hvorfor nogle anlæg ingen problemer har, mens andre har forskellige koncentrationer af PFAS. Det kan være usikkerheder ved prøvemetoder og hvor PFAS-stofferne stammer fra.

Den danske forbrændingssektor har sat gang i en række initiativer for at afdække problemer og løsninger:

• Brancheforeningen Cirkulær har nedsat en arbejdsgruppe med blandt andet miljømedarbejdere fra forbrændingsanlæg til at afdække PFAS-udfordringen.
• Flere anlæg har taget konkrete analyser for PFAS. Første resultat fra ARC viser ikke PFAS i røggassen.
• Brancheforeningen Cirkulær har løbende kontakt med Miljøstyrelsen, som bl.a. har igangsat en opdatering af det tidligere litteraturstudie, og planlægger et muligt massestrømsforsøg for at finde konkrete kilder til PFAS samt alternative metoder til især forbrænding af slam.
• Tæt samarbejde med DANVA (interesseorganisation for kommunale vand- og spildevandsselskaber) om at finde langsigtede løsninger på problemerne med PFAS i slam fra rensningsanlæg.
• Brancheforeningen Cirkulær deltager også i en arbejdsgruppe i den europæiske brancheorganisation for forbrændingsanlæg – CEWEP – for at samle og dele viden om PFAS-udfordringerne.

Modtager PFAS-holdigt slam fra rensningsanlæg

For tiden modtager flere forbrændingsanlæg PFAS-holdigt slam fra spildevandsselskaberne, fordi der er for meget PFAS i det til, at det kan komme på landbrugsjord som gødning. Der er tale om betydelige mængder slam, som anlæggene har fået tilladelse fra Miljøstyrelsen til at brænde for at afhjælpe de aktuelle problemer.

Selvom det er teknisk muligt, er det dog ikke nødvendigvis en langtidsholdbar løsning, da slammet indeholder store mængder væske, som ikke er ønskeligt på de fleste forbrændingsanlæg. Samtidig mistes næringsværdien i slammet. 

Brancheforeningen Cirkulær peger på dedikerede slamforbrændingsanlæg samt pyrolyse som en bedre mulighed i fremtiden. 

PFAS på deponier

PFAS er også en problematik på danske deponier, hvor affald både i dag og gennem tiderne er lagt i jorden og dækket over med jord.

På danske deponier opsamles perkolat – det regnvand, der siver gennem deponiet og udvasker stoffer fra affaldet – gennem dræn og rørsystemer, ligesom tætte membraner forhindrer det i at sive ud i jorden. Perkolatet udledes i spildevandssystemet.

Analyser viser, at der kan findes PFAS i perkolatet. Der findes rensemetoder til dette, som også er i brug – blandt andet på Deponi Syd i Esbjerg – men de er dyre, og PFAS destrueres ikke, men opkoncentreres i aktivt kul og resiner, der efterfølgende brændes som farligt affald på Fortum i Nyborg. Selvom perkolatet har været igennem aktivt kul og resiner indeholder det fortsat PFAS – men naturligvis i mindre mængder. 

Brancheforeningen Cirkulær finder det ikke hensigtsmæssigt at PFAS-holdigt slam deponeres – så især på det punkt er der behov for en langtidsholdbar løsning til fortidens og nutidens synder, indtil et PFAS-forbud forhåbentlig på længere sigt helt kan forebygge problemerne.