Renosyd værdipark Ry - 2

Affaldsdage 2023

Konference
-

Affaldsdage 2023 – papir og partnerskaber

Fremtiden for kommunale affaldsselskaber betyder mere nødvendigt papirarbejde - men også en mulighed for nye partnerskaber inden for genbrug, genanvendelse og produktdesign. Det sætter vi fokus på til Affaldsdage 2023.

De mange landspolitiske aftaler, der er indgået de senere år, er nu ved at blive implementeret. På godt og ondt vil papirarbejdet fylde mere i vores dagligdag i form af mere udbud, dokumentation og administration, ligesom staten i højere grad kigger os over skulderen. Samtidig rummer den fortsatte opstigning i affaldshierarkiet potentiale til nye og spændende samarbejder med andre dele af værdikæden, end vi tidligere har haft for vane.

Disse emner vil vi bl.a. tage op:

  • Samarbejde med såvel affaldsbehandlere som producenter: Vi skal kigge i begge retninger i værdikæden.
  • Producentansvaret: Hvordan kan vi samarbejde godt med de kollektive ordninger?
  • Affaldsforebyggelse, genbrug og nye partnerskaber. Hvordan finder vi nye samarbejdspartnere og hvem er det?
  • Affaldsgebyrer - reglerne skal revideres og fremadrette vil tilsynet med gebyrer blive skærpet. Men hvad går det mere præcist ud på?
  • En tur ud i efterårsfarverne: Vi skal opleve den skønne natur omkring Hotel Vejlefjord og løse opgaver!
  • Rigets tilstand: Hvad er der sket i foreningen siden sidst – og hvad byder den kommende tid på?

Program med tider og oplægsholdere kan findes til højre på siden.

Praktisk

Affaldsdage 2023 er alene for medlemmer af Brancheforeningen Cirkulær.

Pris: 7.950 kroner (ekskl. moms og inklusiv kost og logi).

Du kan også tilmelde dig til kun at deltage på dag 1 fra 09:00-18:00. Her er prisen 3.950 kr. ekskl. moms.

Tilmeldingsfristen er den 16. oktober 2023.

Tilmelding er bindende efter tirsdag den 3. oktober 2023.

Sted: Hotels Vejlefjord, Sanatorievej 26, 7140 Stouby.

Der er lukket for tilmelding, kontakt cirkulaer@cirkulaer.dk, hvis du ønsker at deltage.