Kortlægning af affaldsgebyrer

Baggrund

Brancheforeningen Cirkulær vil gerne medvirke til en større åbenhed og transparens omkring de kommunale affaldsgebyrer og den service, borgerne får. Vi vil også gerne bidrage til, at kommunikationen om affaldsgebyrer er retvisende, så modtageren er opmærksom på forskelle, der fx skyldes geografiske, demografiske, servicemæssige eller lokalpolitiske forhold. 

Ud fra en præmis om, at det gebyr vi viser, skal være enkelt og gennemskueligt, har vi valgt at fokusere på det mest almindelige affaldsgebyr for en en-familiebolig, og koble det med den service og de affaldsordninger, husholdningen modtager for det gebyr.

Det er altså tale om det gebyr, flest en-familieboliger i den pågældende kommune betaler. Valget er truffet på baggrund af drøftelser med kommunerne og affaldsselskaberne og inspiration fra Sverige, hvor man har gjort noget lignende i en årrække. 

Mange faktorer påvirker gebyrets størrelse, hvilket gør det svært at foretage en umiddelbar sammenligning kommunerne i mellem. Det er nærmere beskrevet herunder. 

Opdateret kortlægning: Gebyrerne stiger som forudset

Med den opdaterede kortlægning kan vi nu se udviklingen i kommunerne over en tre-årig periode. Tendensen er entydig – gebyrerne stiger i takt med, at kommunerne ruller flere henteordninger ud til borgerne.

Udvikling det gennemsnitlige gebyr (inklusive moms): 

Forskellige boligtyper har forskellige gebyrer

Der er typisk forskel i affaldsgebyret for henholdsvis en-familieboliger, etageboliger og sommerhuse. Hertil kommer, at borgerne i de fleste kommuner kan vælge mellem forskellige ordninger, tømmefrekvenser og størrelser på beholderne.

For beboere i boligforeninger mv. fastlægges ordningerne ofte i tæt samarbejde med boligforeningen, og kan løbende justeres og tilpasses. Der er selvsagt forskel fra kommune til kommune i antallet af en-familieboliger, etageboliger og sommerhuse.

Pointen er, at der er forskellige gebyrer indenfor samme kommune, som blandt andet afhænger af boligtyperne og de konkrete affaldsordninger, boligtyperne kan vælge i mellem. 

Gebyrernes størrelse påvirkes af mange faktorer

Da de kommunale affaldsgebyrer påvirkes af mange faktorer, er det vanskeligt at foretage en simpel opdeling af kommuner, der kan forklare hvorfor omkostninger og gebyrer varierer.

Disse faktorer kan have stor betydning for affaldsgebyrets størrelse: 

• Prisen på at tømme affaldsbeholderne
• Hvor ofte tømmes affaldsbeholderne
• Prisen for at få affaldet behandlet (genbrugt, genanvendt, energiudnytte eller deponeret). Det meste affald koster penge at komme af med, også til genanvendelse.
• Placering og typen af affaldsbeholderne
• Tidspunktet for, hvornår man har udbudt indsamling og behandling af affaldet (prisudvikling, konjunkturer mv.)
• Serviceniveau – hvor mange valgmuligheder har borgerne
• Afskrivninger og henlæggelser
• Transportafstand – fra husstande til modtageanlæg
• Omlastning og mellemlagring
• El-, gas- eller dieseldrevne skraldebiler
• Lokalpolitiske målsætninger af fx social-, klima- eller miljømæssig karakter
• Demografi
• Geografi
• Antal borgere pr. km2
• Kommunens areal
• Udvikling i krav til arbejdsmiljø mv.

Listen er ikke udtømmende, men viser alligevel, hvorfor det er vanskeligt at sammenligne affaldsgebyrer. 

Så blot fordi en kommune ligger over gennemsnittet i vores kortlægning, kan det ikke konkluderes, at denne kommune er mindre effektiv end kommunerne med et lavere gebyr eller mere effektiv end kommunerne med et højere gebyr. Det vil kræve en grundigere analyse af de konkrete gebyrer. 

Hvorfor har kommunerne forskellige ordninger?

Som det fremgår af kortlægningen tilbyder kommunerne flere typer affaldsordninger til borgerne. Da kommunerne har ansvaret for borgernes affald, har de også en vis grad af frihed til i samarbejde med borgerne at fastlægge indretningen af affaldsordningerne.

Som følge af en landspolitisk aftale fra juni 2020, har kommunerne ændret og udvidet affaldsordningerne, som sikrer at minimum 10 affaldsfraktioner kan hentes hustandsnært.

Langt de fleste en-familieboliger har nu sortering i disse 10 fraktioner, og hele udrulningen forventes fuldt implementeret i  den resterende håndfuld kommuner i løbet af 2024. Det betyder, at affaldsordningerne bliver mere husstandsnære, omfattende og ensartede landet over. Dog vil der stadig være visse muligheder for, at kommunerne kan justere ordninger til specifikke lokale forhold (f.eks. på grund af bygningssammensætningen) samt forskellige lokalpolitiske ønsker (f.eks. til elskraldebiler og tømmefrekvenser).

Fakta om kortlægningen

Kortlægningen dækker årene 2020, 2021 og 2022. Der er sendt spørgeskemaer ud til alle Brancheforeningen Cirkulærs medlemmer. Alle deltagende kommuner har kvalitetssikret de oplysninger og informationer, der ligger om deres affaldsgebyr og affaldsordninger i skemaerne. I 2020 deltog 55 kommuner og i 2021 og 2022 deltog 58 kommuner. 

Hvad viser kortlægningen?

Kortlægningen viser følgende: 

• Hvilken kommune er der tale om
• Antal indbyggere, befolkningstæthed og type
• Det mest almindelige gebyr for en en-familiebolig i kommunen
• Affaldsfraktioner, der hentes i en beholder på adressen
• Fraktioner, der hentes på anden vis – fx batterier på låget eller farligt affald i en miljøkasse
• Hvilken slags storskraldsordning kommunen har
• Genanvendelsesprocenten for husholdningsaffald
• Antal genbrugspladser i kommunen
• Hvilke affaldsfraktioner samles ind i kuber
• Hvor meget affald produceres der i gennemsnit pr. borger i kommunen

Om kommunegrupper og typer

Kategoriseringen af kommunetype er i analysen er baseret på Danmark Statistiks opdeling af kommunerne efter jobtilgængelighed, placering og antallet af indbyggere i kommunens største by.

Jobtilgængeligheden afspejler både direkte jobmuligheder og indirekte jobs, som er afledt af økonomisk aktivitet/service forbundet med jobskabelsen. Placeringsmæssigt er kommunerne inddelt i fem grupper: landkommune, oplandskommune, provinskommune, storbykommune og hovedstadskommuner. Landkommuner har lavest jobtilgængelighed og færrest indbyggere mens hovedstadskommuner har flest indbyggere og højest jobtilgængelighed. Mere information om beregning af jobtilgængelighed, inddeling af kommuner mm. kan findes hos Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/kommunegrupper