Forsyningen

Forsyningen er Frederikshavn Kommunes multiforsyningsselskab, som bl.a. løser en række opgaver på affaldsområdet.

Frederikshavn Forsyning A/S

Frederikshavn Forsyning A/S er Frederikshavn Kommunes forsyningsselskab, som bl.a. løser en række opgaver på affaldsområdet.

Forsyningen er en multiforsyningskoncern, som består af 8 selskaber og ca. 230 medarbejdere, og vi har en årlig omsætning på ca. 500 mio. kr. Det er vores opgave at sikre en stabil forsyning af el, vand og varme samt at behandle spildevand og affald.

Vi er en udviklende og attraktiv arbejdsplads med en decentral struktur, hvor medarbejdernes indsats og samspillet i organisationen skaber resultatet.

Som multiforsyningskoncern er vi en central aktør i den grønne omstilling. Koncernen har derfor fokus på udvikling og implementering af øget genanvendelse, ressourceudnyttelse og bæredygtighed indenfor alle forsyningsarterne.

Frederikshavn Affald A/S

Frederikshavn Affald A/S er datterselskab under Forsyningen og står for indsamling af affald, drift af genbrugsstationer, et affaldsenergianlæg samt af et deponi.

Det er vores primære mål at genanvende så meget affald som muligt. Fx skal alle husejere i kommunen sorterer madaffald fra det øvrige affald. Madresterne forvandles til miljørigtig energi og gødning.

Vi udnytter energien i det affald, vi ikke kan genanvende ved at brænde affaldet på vores forbrændingsanlæg. Kun en mindre del må vi deponere.

Forsyningen
Knivholtvej 15
9900
Frederikshavn
98299000