Thy Forsyning

Thy Forsyning-koncernen har ansvar for at håndtere drikkevand, spildevand og affald i Thisted Kommune.

Thy Forsynings formål er:

  • at drive vandforsynings- og spildevandsaktiviteter af høj sundheds- og miljømæssig kvalitet i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning på området.
  • at drive affaldsvirksomhed med indsamling og håndtering af affald af høj miljømæssig kvalitet, som fremmer genanvendelse og grøn omstilling.

Selskabet ”Thy Recycle ApS”, som er en del af Thy Forsyning-koncernen, står for affaldsindsamling og drift af genbrugscentre i Thisted, Hurup, Hanstholm og Frøstrup i Thisted Kommune.

Affaldsområdet er et område, hvor der sker rigtig meget både lovgivningsmæssigt, genanvendelsesmæssigt og innovationsmæssigt. Affald er en ressource, og Thy Forsyning-koncernen vil have fokus på at drive en effektiv affaldsvirksomhed med indsamling, håndtering og afsætning af affald ud fra principper om bæredygtighed, cirkulær økonomi og optimal ressourceanvendelse.

Thy Forsyning logo
Silstrupvej 12
7700
Thisted
8891 7777