Kommunale affaldsenergianlæg og markedsvilkår

Brancheforeningen Cirkulær har oplistet en række spørgsmål, der kræver afklaring fra Folketing og centraladministration, hvis en konkurrenceudsættelse af affaldsenergisektoren skal indfri de ønskede politiske mål.

Den politiske aftale om at konkurrenceudsætte affaldsenergisektoren rejser en lang række spørgsmål, der er nødvendige at afklare både før en egentlig markedsåbning, dels lige umiddelbart ved start af markedsåbning og dels i forhold til de vilkår, som tilsigtes som rammer for markedet, når reguleringen er på plads.

Brancheforeningen Cirkulær har oplistet disse spørgsmål i et notat, der peger på over 20 forhold, der kræver afklaring, samlet under fire hovedoverskrifter.

  1. Konsolidering af kommunal affaldsvirksomhed forud for markedsåbning
  2. Lige og fair konkurrence i et europæisk affaldsmarked
  3. Affaldsenergiens bidrag til den grønne omstilling
  4. Kommunale affaldsopgaver i en konkurrenceudsat affaldsenergisektor

 

Derudover har Brancheforeningen Cirkulær bedt Bech-Bruun beskrive udfordringer - herunder EU-retlige - der skal løses, for at danske affaldsenergianlæg ejet af kommuner kan opnå lige konkurrencevilkår med andre europæiske anlæg.

 

Bech-Bruuns analyse er kondenseret af Brancheforeningen Cirkulær i et ledsagende notat.

Kontakt

hanne johnsen
Specialkonsulent
2347 2678