Engangsemballager: hverdagens bekvemliggørelse og den besværlige bæredygtighed

Langt det meste plastik, metal og glas, vi smider ud i hverdagen, kommer fra fødevareemballager. Når jeg lader mine øjne løbe langs supermarkedets hylder, er det første, mit blik rammer, sjældent selve varen, men en emballage, som snart bliver til affald. Hver dag slæber vi kæmpe mængder affald med os hjem fra supermarkederne. 

Engangsemballagerne letter os for et kæmpe besvær og er centrale spillere i en generel bekvemliggørelse af både køb og salg af fødevarer. Det letter min hverdag, at jeg ikke mellem mine indkøbsture skal besværes med at vaske, opbevare og medbringe genbrugelige emballager, og det sparer supermarkederne for både plads og medarbejdertimer, at de ikke skal sørge for en fungerende ordning til tilbagetagning.

Men engangsemballagerne er ikke en bæredygtig måde at få fødevaresalg og -køb til at glide. Deres fremstilling er ressource- og udledningskrævende og de fleste af dem udgør en massiv genanvendelsesudfordring.

Engangsemballagerne tegner sig blot for et udsnit af de dimser og teknologier, som over de seneste mange årtier har fundet vej ind i vores hverdag og har været med til at gøre den mere bekvem og effektiv. Vaske-tørre-maskiner, private personbiler, måltidskasser og kaffekapselmaskiner har det tilfælles med engangsemballagerne, at de gør det nemmere og hurtigere for os at gøre det, vi hele tiden har gjort.

Vi har gennem årtier vænnet os til tiltagende niveauer af det man på engelsk kalder comfort og convenience. Man kan sige, at det er blevet til en generaliseret forventning til, hvordan vores hverdagsliv udvikler sig. 

Når kommunerne beder os om at sortere det affald, vi slæber med os hjem i indkøbsnettene, beder de os ret beset om at gøre noget, der er mere besværligt, end det vi gjorde før. Uanset hvor nemt og letforståeligt sortering gøres for os at sortere, vil fem spande altid tabe convenience-konkurrencen mod én. Men det er væsentligt at forstå, at det ikke er den enkelte borgers dovne tilbøjeligheder, vi er oppe imod.

Det, vi er oppe imod, er en massiv samfundstendens, der gennem årene har rodfæstet sig i vores alles forventningshorisont til, hvordan fremtidens hverdag vil være.

Men hverdagen vil ikke fortsat blive lettere og mere bekvem, hvis vi vil mere affaldssortering - og særligt ikke, hvis vi i det hele taget vil mere bæredygtighed i fremtiden. Og det sidste er faktisk for kommuner og affaldsselskaber det formildende aspekt ved denne måske ellers let nedslående konstatering: Vi står nemlig med samme udfordring som stort set alle andre, der arbejder for en udvikling i retning af mere bæredygtighed, og med konstateringen heraf er kredsen af vores allierede næsten lige så stærk, som den tendens, vi er oppe imod.

Lyt til Kraniebrud på Radio 4 om affald og adfærd