Kortlægning af indsamlings- og forbehandlingsmetoder for organisk affald

I forbindelse med den kommende Ressourcestrategi fra Regeringen, forventes det, at der vil komme krav om indsamling af organisk affald til genanvendelse, for eksempel ved forgasning på et biogasanlæg. Kravet skal sikre genanvendelse af ressourcerne i det organiske affald fra husholdningerne frem for den nuværende forbrænding.

RenoSams genanvendelsesudvalg har besluttet at gennemføre en undersøgelse, der kortlægger forbehandlingsmetoder for organisk affald, som muliggør at det kildesorterede affald kan bioforgasses og at den afgassede biomasse kan udbringes på landbrugsjord.

Nærværnede rapport er tænkt som et praktisk instrument for RenoSams medlemmer, som skal bidrage til inspiration og formidle viden omkring, hvordan kildesortering af organisk affald kan etableres i fællesskab eller i selvstændige kommunale forsyningsselskaber. 

Udførende: Niras