Debat: Der er store CO2-reduktioner at finde i affaldsenergi

Af Mads Jakobsen (V)
Formand, Brancheforeningen Cirkulær 

Affaldssektoren vil bidrage til at reducere CO₂-udledningen med 70 procent i 2030. Det er en svær opgave, da løsningerne til de sidste meter ikke er kendt endnu. Det gælder også for vores sektor.

Vi er vant til store udfordringer, hvor man bliver nødt til at arbejde langsigtet. Selvom det affaldsfrie samfund ikke ligger lige om hjørnet, er det vigtigt at nedbringe affaldsmængderne.

Samtidig genbruger og genanvender kommuner og affaldsselskaber mere og mere, og vi samarbejder med borgere og virksomheder om den cirkulære økonomi og sikrer væsentlige CO₂-gevinster ad den vej.

Affaldsenergi er effektiv, grøn løsning

Men selvom vi genanvender så meget som muligt, vil vi i 2030 stadig have restaffald tilbage. Restaffald, som vi ikke kan eller bør bruge igen – enten fordi det er umuligt, eller fordi affaldet indeholder skadelige stoffer, vi ønsker at fjerne fra vores samfund.

Her er affaldsenergi den effektive, grønne løsning, vi har brug for – både af hensyn til miljøet og til klimaet. Affaldsenergien er bindeleddet mellem den cirkulære økonomi og det grønne energisystem. Anlæggene sikrer rene affaldsstrømme og reducerer behovet for at grave affald ned på deponi.

Samtidig fortrænger affaldsenergi fossile brændsler og sparer andet forbrug af biomasse i varme- og elforsyningen. I dag kommer knap 25 procent af Danmarks fjernvarme og cirka 4 procent af elproduktionen fra affaldsenergi. Det er flot, men vi er ikke i mål med sektorens udvikling.

I dag udgør affaldsenergiens fossile CO₂-udledning cirka 3,5 procent af Danmarks samlede CO₂-udledning. Derfor bliver næste skridt at mindske CO₂-bidraget fra affaldsenergi. Heldigvis har sektoren flere reduktionsmuligheder at spille på, som vi gerne ser realiseret i samarbejde med Folketinget og klima-, energi- og forsyningsministeren.

Der skal sorteres meget mere plastik

Vi kommer ikke uden om, at der fortsat kommer CO₂ op af skorstenene på vores anlæg. Omkring 60 procent af CO₂'en kommer fra biologisk materiale, for eksempel affaldstræ. De resterende 40 procent er fossil CO₂, som kommer fra blandt andet plastik. Det er her, vi skal sætte ind.

Det betyder, at alle i fremtiden skal sortere mere affald og særligt plastik, der er den primære kilde til det fossile indhold. Vi kan også etablere forsorteringsanlæg, så vi får det sidste plastik ud af restaffaldet, hvis rammerne er fornuftige.

Samlet set bliver opgaven dog langt nemmere, hvis vi får mindre plastikaffald, og hvis den plastik, der bliver til affald, er designet, så den kan genanvendes – nemt og i høj kvalitet. Her er særligt emballagerne en udfordring. Vi mener, at minimumskrav og differentierede miljøafgifter, der styrker miljørigtigt design og øger incitamenterne til at bruge genanvendt plastik, er vejen frem.

Afgiftsomlægning vil hjælpe på effektiviseringen

Derudover har vi flere muligheder for at øge energieffektiviteten på anlæggene yderligere. Over en årrække har affaldsenergianlæggene investeret i røggaskondensering og varmepumper, som øger varmeproduktionen. På den måde får vi mere energi ud af samme mængde affald.

Vi ser også muligheder i særlige absorptionsvarmepumper "inde i maven" på anlæggene, som kan forbedre energieffektiviteten, så vi fortrænger endnu flere fossile brændsler. Her er der en række afgifter, der med fordel kan kigges efter i sømmene og omlægges.

Når vi sorterer plastik ud, får vi en direkte CO₂-reduktion (ifølge kvotesystemet). Men hvis vi udvider vores blik på CO₂-udledningerne, er der faktisk mere at hente hos affaldsenergien. For eksempel finder vi stadig store mængder metal i den slagger, der er tilovers, efter at affaldet er udnyttet til energi.

Det genanvender vi og reducerer på den måde behovet for "nyt" metal. Det sparer 200.000 ton CO₂, der ville være udledt fra minedrift, udvinding, oparbejdning og transport af ny metal. Reduktionen tæller ikke med i de officielle statistikker – men det er jo stadig et væsentligt bidrag. Det samme kan siges om slagger, der erstatter ny grus, eller den metan-udledning, vi undgår, når vi energiudnytter affald frem for at deponere det. 

Affaldsanlæg kan blive CO₂-neutrale

Affaldsenergianlæggene har som offentlige virksomheder mulighed for at investere langsigtet og forfølge højere miljø- og klimastandarder.

Nye teknologier som Carbon Capture Storage (CCS), hvor CO₂ fra røgen i skorstenen indfanges og på sigt nyttiggøres til eksempelvis syntesebrændstoffer, rummer fantastiske udviklingsmuligheder for dansk erhvervsliv og nye arbejdspladser.

Flere af vores anlæg ønsker at kigge nærmere på mulighederne, og enkelte er i gang. Hvis vi tager al CO₂ ud – og ikke kun den fossile del – kan anlæggene blive reelt CO₂-neutrale fra skorstenene og netto-bidragydere i kvotesystemet. Det, man kan kalde CO₂-positiv.

Her ligger et potentiale, der kalder på samarbejde mellem kommuner og affaldsselskaber, virksomheder og staten.

Affaldsenergianlæggene bør betragtes som miljøanlæg, der er skabt for at hjælpe os med at løse et affaldsproblem, men som samtidig leverer et stort energi- og klimabidrag. Et bidrag, vi i samarbejde kan øge.

Den samlede pointe til klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen er, at affaldsenergisektoren har mange muligheder for at bidrage til løsninger på klima- og ressourcedagsordenen. Giv en hånd, så tager vi os af resten, kunne man sige.

Debatindlægget er bragt i Altinget 3. oktober 2019.