Debat: "Man kan ikke lave ordentlig benchmarking af fjernvarmen"
Energiselskabernes brancheforeninger er enige om, at der er umuligt at lave en retvisende benchmarking af fjernvarmeproduktionen. Det giver derfor ikke mening at indføre en regulering, hvor benchmarking er omdrejningspunktet, skriver de to brancheforeninger Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær.
Mens politikerne over en meget bred kam har givet udtryk for, at fokus fremover skal være grøn omstilling, så fortsætter myndighederne udrulningen af bureaukratisk regulering og stram statslig styring. Ikke fordi der er efterspørgsel på den type regulering, for det er der ikke hos politikerne, fjernvarmeselskaberne eller de forbrugere, som ejer selskaberne.
Der er en række forskellige grunde til, at en regulering med indtægtsrammer og benchmarking, sådan som myndighederne er i gang med at rulle ud, er den helt forkerte måde at regulere fjernvarmeselskaberne på.
For det første har indtægtsrammer og benchmarking et bagudrettet fokus på effektiviseringer og at reducere omkostningerne. Det understøtter ikke den innovation, udvikling og grønne omstilling, som skal gennemføres i de kommende år.
For det andet indebærer indtægtsrammer og benchmarking markante stigninger i selskabernes administrative byrder og en kontrollerende statslig styring. Indførelsen af en sådan bureaukratisk regulering må forventes at udsætte og ikke fremme investeringer i grøn omstilling.
Sådanne kommercielle incitamenter passer ikke til hovedparten af fjernvarmeselskaberne, som er kollektivt ejede nonprofit-selskaber.
For det tredje er reguleringen baseret på at tilskynde selskaberne til effektivitet ved at give dem mulighed for forrentning og at udtage overskud. Sådanne kommercielle incitamenter passer ikke til hovedparten af fjernvarmeselskaberne, som er kollektivt ejede nonprofit-selskaber.
Benchmark er ikke egnet
Den væsentligste grund er dog, at det i praksis er umuligt at lave en retvisende benchmarking af produktionen af fjernvarme.
Det skyldes især, at produktionen af varme, som omhandler ca. 80 pct. af de samlede omkostninger, sker på mange forskellige måder, med mange forskellige brændsler, på anlæg af meget forskellige størrelser og i varierende omfang i samproduktion med andre ydelser. Anlæggene er desuden ofte blevet ombygget og optimeret for at opnå yderligere effektivitet ift. de oprindelige anlæg, f.eks. med røggaskondensering. Rent ingeniørmæssigt er der således meget store forskelle på anlæggene. Hertil kommer, at selskaberne hver især råder over flere forskellige typer af produktionsanlæg samt yderligere typer af anlæg til reserve- og spidslast.
Benchmarking betyder som bekendt sammenligning. En velfungerende benchmarking forudsætter, at selskaberne er sammenlignelige. Det er de, hvis de opererer under de samme teknologiske og økonomiske rammevilkår. Resultaterne fra en benchmarking vil desuden være mest robuste, hvis selskaberne anvender samme teknologi og samme inputs i nogenlunde ens forhold.
Det er ikke tilfældet i produktionen af varme.
Man kunne så spørge, om en løsning kunne være at lave forskellige benchmark-modeller for mindre grupper af mere sammenlignelige fjernvarmeselskaber. Det vil her være problematisk, hvis grupperne bliver på færre end 50 sammenlignelige selskaber, sådan som to økonomiprofessorer, Jens Leth Hougaard og Thomas Rønde, fastslog i en rapport om benchmarking af fjernvarmesektoren i november 2018. Da det ikke er realistisk at finde tilstrækkeligt mange sammenlignede selskaber, er denne mulighed derfor heller ikke anvendelig.
Ikke muligt at finde retvisende metode
Konklusionen er derfor, at det i praksis ikke er muligt at finde en metode til benchmarking af fjernvarmeproduktionen i Danmark, som er fagligt tilfredsstillende, kan afspejle virkeligheden og give retvisende resultater for de omfattede selskaber.
Både vi i Dansk Fjernvarme, der repræsenterer fjernvarmeselskaberne, og vi i Brancheforeningen Cirkulær, der repræsenterer affaldsenergianlæg, er enige om, at man ikke kan lave en ordentlig benchmarking.
Efter vores opfattelse er en regulering med indtægtsrammer og benchmarking en helt forkert regulering af fjernvarmeselskaberne. En sådan regulering vil bremse selskabernes muligheder for at investere i grøn omstilling, give markante administrative byrder og føre til kontrollerende statslig styring. Det er ikke det, der er brug for i de kommende år. Der er i stedet brug for en regulering, der i praksis kan understøtte den omkostningseffektive grønne omstilling, hvor fjernvarmen kan gå forrest og bidrage med næsten halvdelen af 70 pct. udfordringen – hvis vi får de rette rammebetingelser til det.
- Der anvendes mange forskellige input i anlæggene i form af brændsler, energikilder og varmekilder. Fx anvendes der i øjeblikket affald, flis, halm, træpiller, naturgas, olie, kul, el, solvarme, geotermi, overskudsvarme samt yderligere en række forskellige varmekilder i fjernvarmeproduktionen.
- På mange anlæg produceres varme i samproduktion med andre ydelser. Det gælder især samproduktion af el og varme på kraftvarmeværkerne, og miljøbehandling af affald med samtidig produktion af varme og evt. el. Desuden er der samproduktioner med fjernkøling og procesvarme. Fordelingen af omkostningerne ved disse samproduktioner er historisk set sket på mange forskellige måder. I en benchmarking vil der være behov for at foretage ensartede omkostningsfordelinger på tværs af selskaberne.
- Anlæggenes størrelser er meget forskellige og spænder lige fra produktionsanlæg, som forsyner få hundrede husstande, til anlæg, der står for produktionen til hundrede tusinde. I en benchmarking vil der skulle tages hensyn til, at mulighederne for skalafordele i produktionen således er meget forskellige.
- Særligt i store byområder sker der en lastfordeling på baggrund af produktionsomkostningerne hos de forskellige anlæg. Derfor bliver anlæggene drevet, så de tilpasses produktionen på alle andre anlæg i det sammenhængende net. Antallet af driftstimer og driftsmønsteret på det enkelte anlæg er derfor afhængige af, hvordan det øvrige produktionsmiks i området er. Disse hensyn og driftsmønstre skal der også tages hensyn til i en benchmarking.
- Anlæggene er blevet opført på forskellige tidspunkter og dermed også under forskellige politisk fastsatte rammebetingelser. Det vil der også skulle tages hensyn til i en benchmarking. De forskellige rammebetingelser omhandler især:
- Politisk fastsatte produktionsbindinger: Krav om samproduktion af el og varme, brændselsbindinger til hhv. naturgas og varmepumper samt krav om positiv samfundsøkonomi. Disse bindinger har det til fælles, at formålene med (opretholdelsen af) bindinger omhandler andre hensyn end hensyn til fjernvarmen, og at de derfor har gjort varmeproduktionen dyrere.
- Politiske fastsatte afgifter, som gennem årene er blevet justeret og omlagt en række gange, og som derfor har påvirket de relative omkostninger ved de forskellige brændsler. Det har haft betydning for, hvilke investering der er truffet beslutninger om på forskellige tidspunkter.
- Politiske mål om fx samproduktion, elforsyningssikkerhed og grøn omstilling til vedvarende energi, som løbende er blevet ændret og udviklet gennem årene. Disse forhold har også haft betydning for investeringsbeslutningerne.
Artiklen blev bragt i Energiwatch den 6. 12. 19. Læs den i Energiwatch her.
Kontakt
