Når hverdagen hænger sammen fordi den ikke hænger sammen
Compartmentalization, spill-over og moral licensing er tre begreber, der handler om konsekvens og inkonsekvens i hverdagens (ikke-)bæredygtige adfærd. Vil du eksempelvis vide, hvordan det hænger sammen, når vi med den ene hånd fisker fokuseret efter de mest bæredygtige vareversioner i køledisken, mens vi med den anden har travlt med at købe os til et endnu mere bugnende tøjskab? Så læs med her og bliv klogere på hvad det kan have med affaldssortering at gøre.
Der er smæk på hverdagen for de fleste af os og for os alle sammen gælder det, at langt det meste af det vi gør, gør vi uden at tænke videre over det. Vaner og rutiner er den måde, vi får hverdagen til at hænge sammen, men de er også en del af begrundelsen for, at de forskellige ting vi gør, ikke altid hænger sammen ud fra en bæredygtighedsbetragtning.
Når bæredygtighed kun vedrører udvalgte afdelinger af hverdagslivet
Begrebet Compartmentalization beskriver just hvorledes, vi på den ene side kan være drevne affaldssorteringsenthusiaster og plantekokke og på den anden side flyve flittigt og købe masser af nyt tøj. Med andre ord kan vi uden at tænke nærmere over det gå enormt meget op i bæredygtighed i en afdeling (på engelsk: compartment) af vores samlede forbrugsliv, mens vi ikke overhovedet skænker det en tanke, at vi agerer ekstremt ubæredygtigt i en an anden. Kompartmentaliserer kendetegner i større eller mindre grad vores allesammens hverdag. Sådan fungerer de fleste af os simpelthen, eller rettere – sådan får vi vores hverdag til af fungere.
Når bæredygtighed siver fra en af hverdagslivets afdelinger over i en anden
Spill-over effekt, handler om næsten det modsatte af kompartmentalisering. Det vil sige, når skodderne mellem de forskellige afdelinger af hverdagsmaskinen ingenlunde er vandtætte. Der kan stadig være tale om en ubevidst adfærd, men ikke desto mindre begynder en bæredygtig tilgang til praksis i een forbrugssfære at smitte af på forbruget i en anden. Eksempelvis har man set, hvordan det som er startet med en reduktion af kødforbruget med tiden også har medført en reduktion af tøjforbrug og flyrejser samt en opskaleret ihærdighed i affaldssorteringen.
Når man køber aflad i en del af hverdagslivet for at synde i en anden
En eftermiddag på denne tid af året sidste år, faldt samtalen mellem udviklingskonsulent, Kirsten Christensen, Kristoffer Ravnbøl fra Naboskab og jeg sjovt nok på affaldssortering og hvilken rolle, det spiller i hverdagen bl.a. i relation til andre aktiviteter og forbrug. Vi talte bl.a. om kompartmentalisering og spill-over effekt, men vi manglede et begreb for det omvendte af spill-over - altså når bæredygtig adfærd i eet udsnit af hverdagen ikke smitter af på, men ligefrem synes at legitimere fortsættelsen af ubæredygtigt forbrug i en anden. Mere konkret kan vi opleve, at det, at vi sorterer vores affald, betyder, at vi så med god samvittighed kan fortsætte vores store tøjforbrug og flyve til Maldiverne et par gange om året. Denne retfærdiggørende effekt kaldes ’Moral licensing’. Der er – som i tilfældet med de to andre begreber – ikke nødvendigvis tale om en bevidst tankeproces, men snarere nogle ikke-refleksive adfærdsmekanismer.
Kontakt
