Vanens magt er stærkere end vores stræben efter status

På foreningens affaldsdage-konference i begyndelsen af november, ansporede det første oplæg af Peter Hesseldahl en diskussion om, hvordan statusobjekter eller -handlinger, kan bruges som drivere mod et mere bæredygtigt hverdagsforbrug. Diskussionen afspejlede en forståelse af individet som valg- og statusstyret, der i mange år har domineret store dele af forbrugsforskningen.

Denne forståelse repræsenterer imidlertid en stor kontrast til den tilgang til borgere og hverdag som Brancheforeningen Cirkulærs ph.d.-projekt baserer sig på. Der er indrømmet ting vi gør i hverdagen, som er styret af bevidsthedsmæssige valg og en stræben efter status, men langt det meste af det vi gør og måderne vi gør det på er drevet af rutiner og vaner, som afspejler en form for normalitet.

Mindre en halvejs bevidst

Det meste af det vi gør, er med andre ord noget vi foretager os, ikke bare mere eller mindre bevidst, men mindre mindre end halvvejs bevidst. Vi gør det ikke for at skille os ud, ikke for at gøre os særligt bemærkede eller høste anerkendelse. Langt de fleste af os gør langt hen ad vejen det, alle andre gør – det, som er normalt. Derfor er en vigtig ambition i projektet at forstå noget mere om, hvordan sortering bliver det normale.

Derudover ville det i øvrigt også være en kortsigtet strategi at søge sortering udbredt som status-praksis. Såvel statusobjekter som -praksisser er kortlivede og lider som bekendt deres endeligt i den stund, de opnår masseudbredelse og dermed mister deres iøjenfaldende og statusgivende karakter. Det som alle gør eller har, kan ingen gøre sig særligt bemærket med.

Vi vil gerne have sortering masseudbredt som vedvarende praksis. Derfor har jeg valgt en teoretisk tilgang, der netop fokuserer på de ubemærkede praksisser samt hvordan og hvorfor noget således er blevet den måde vi uden at tænke særligt over det, gør noget på.