Billedserie: Sådan ser en avis ud efter 35 år i jorden

Bunken af dæk bliver større og større ved siden af de meterhøje skrænter fyldt med affald. En gravko flytter endnu et stort traktordæk væk fra udgravningen.

"Det kunne tyde på, at vi er på vej ind i noget storskrald. Der er heller ikke så mange plasticposer mere," svarer Per Sundberg, miljøchef i Renosyd, affaldsselskab for Skanderborg og Odder kommuner.

I snart en måned har to gravkøer afsløret, hvad der gemmer sig i affaldsselskabets 35 år gamle deponi i Skårup lidt uden for Skanderborg. Meningen er at undersøge, hvad potentialet for landfill mining er i Danmark samt skabe en model for, hvordan det kan gøres effektivt.

”Vi vil prøve at se, hvad potentialet er for at genanvende noget af affaldet. Skal det yderligere sorteres og i hvor høj grad? Kan det energiudnyttes fornuftigt? Endnu har vi kun fundet dagrenovation. Alt det organiske affald er væk. Tilbage er der en masse blød plast, en del tekstiler, en lille smule metal – og en masse jord. Men vi håber på at støde på noget storskrald, hvis vi graver lidt ind den vej,” forklarer Per Sundberg videre og peger i retning af gravkøerne.

Skattejagten er kun en lille del

Landfill mining handler om – som navnet antyder – at se gamle deponier som potentielle miner, der indeholder genanvendelige ressourcer eller brændsel til el- og varmeproduktion. Særligt metal er der fokus på, fordi det på kort sigt kan bidrage til at dække omkostningerne ved selve udgravningen af et deponi.

Derfor den lidt længselsfulde snak om storskraldet, som parterne i Renosyd-projektet håber indeholder mere metal. En scanning af deponiet, før udgravningen begyndte, indikerede, at sammensætningen af affaldet lidt længere inde ændrer karakter, og at der her kan være strømførende materialer – f.eks. metal.

Men økonomien i et landfill mining-projekt skal ses i et længere tidsperspektiv, og indeholder samtidig flere bundlinjer end blot penge, påpeges det:

• Det er dyrt i bl.a. spildevandsafgifter at håndtere det opsamlede regnvand, der løber igennem et deponi, og bortskaffe det korrekt. Graves deponiet op, er disse penge sparet.
• Mange deponier ligger lidt uden for de store byer tæt ved vandet. Der kan derfor være et økonomisk potentiale i at sælge grundene til boligbyggeri efter udgravning og oprensning af et deponi.
• I stedet for at grave nye huller til deponering af affald kan tidligere deponier graves ud og genbruges til nyt affald. Det kan spare plads og penge.
• Det handler samtidig om at rydde op efter fortidens synder – især, hvis et deponi risikerer at påvirke f.eks. drikkevandsressourcer negativt, hvilket der samfundsøkonomisk kan være store udgifter ved.

”Man bliver ikke rig af det her med det samme. Men det er heller ikke formålet med det her projekt. Vi vil prøve at foretage en total vurdering, som kan bruges til at vurdere, om man skal sætte gang i lignende projekter på andre deponier, og hvordan det bedst kan gøres,” siger Per Sundberg.

Gravearbejdet slutter i begyndelsen af oktober, og analyserne af projektet forventes at tage et par måneder.