Indspil til national strategi for CO2-fangst

I et nyt indspil til regeringens kommende strategi for CO2-fangst efterlyser Brancheforeningen Cirkulær hurtig afklaring af muligheder for transport, lagring og nyttiggørelse.

Indspillets hovedpointe er, at affaldsenergisektoren kan indfange 2,0 mio. tons CO2 til helt ned til 345 kr./ton CO2 i 2030. Det svarer til 10 pct. af målet i klimamålet.

Det forudsætter, at der er sikkerhed for:

  • Værdisætning og økonomiske rammer (via f.eks. afgifter, tilskud og støtte) der understøtter CO2-fangst, så affaldstakster og fjernvarmepriser samtidig holdes i ro – herunder værdisætning af negative emissioner.
  • Ny sektorlovgivning, der giver mulighed for etablering og drift af CO2-fangstanlæg.
  • Gode løsninger og muligheder for transport, lagring og nyttiggørelse af CO2.
  • Bredt, regionalt og nationalt politisk samarbejde som bidrager til skalering og dermed langsigtet billiggørelse.

 

 

Kontakt

hanne johnsen
Specialkonsulent
2347 2678