Danskerne sorterer plastik og madaffald som aldrig før
De seneste års store udrulning af affaldsspande til sortering bærer frugt over hele landet. Særligt sorteringen af madaffald og plastikemballage stiger, viser tal i den ny affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen. Det er godt, mener Brancheforeningen Cirkulær, som dog samtidig peger på flere usikkerheder i statistikken, som desværre kun går til 2017.
Fra 2016 til 2017 blev der sorteret 14.000 tons mere madaffald til genanvendelse, viser tal i den nye affaldsstatistik fra Miljøstyrelsen. Siden da har yderligere 23 kommuner indført kildesortering af borgernes madaffald, hvorfor virkeligheden allerede har overhalet den nationale statistik. Foto: Brancheforeningen Cirkulær
Det går fremad med sorteringen af affald hjemme hos danskerne. De seneste år har kommuner og affaldsselskaber i stor stil rullet nye affaldsspande til sortering ud over hele landet, så flere og flere husholdninger nu sorterer bl.a. plastikemballage og madaffald. Det har borgerne taget til sig, og disse fraktioner sorteres nu i stigende grad. Det viser de seneste tal fra 2017 i Miljøstyrelsens affaldsstatistik.
Fra 2016 til 2017 blev der sorteret 14.000 tons mere madaffald til genanvendelse, 15.000 tons mere plastikaffald og 6.000 tons mere pap.
”Det er dejligt at se, at danskerne tager godt imod de nye affaldsspande hjemme i indkørslen, i gården og i det offentlige rum – også selvom det rykker lidt ved sorteringsrutinerne i en travl hverdag. Men netop borgernes store engagement i sorteringen derhjemme og på genbrugspladsen er afgørende for omstillingen til cirkulær økonomi. Det er vi i kommunerne og affaldsselskaberne glade for,” siger Mikkel Brandrup, direktør i Brancheforeningen Cirkulær – interesseorganisation for kommuner og kommunale affaldsselskaber.
Statistik udfordres af virkeligheden
Statistikken viser også et markant fald i mængden af papiraffald på 18.000 tons – bl.a. fordi avisoplagene falder og nyhedsbreve, tilbudsaviser og magasiner i højere grad bliver digitale. Og det illustrerer svaghederne i den måde, vi måler affaldet på. For samlet set er genanvendelsesprocenten den samme som sidste år, nemlig 46 procent.
”Det bedste er jo helt at undgå affald, f.eks. når vi reducerer madspild. Det siger procentsatsen bare ikke noget om. Samtidig kan store udsving på tunge fraktioner – enten på grund af nye forbrugsvaner, ændrede opgørelsesmetoder eller forskydninger i affaldsstrømmene – påvirke det samlede billede,” siger Mikkel Brandrup.
Samtidig påpeger Miljøstyrelsen selv, at en del restaffald fra servicesektoren – dvs. hoteller, butikker og restauranter – tæller som affald fra private husholdninger. I nogle kommuner kan op mod 30 procent af restaffaldet fra husholdninger reelt set komme fra servicesektoren, vurderer Brancheforeningen Cirkulær.
”Affald har offentlig og politisk bevågenhed som aldrig før, og vi står overfor at skulle nå nye og ambitiøse EU-mål for genanvendelse. Her er data og statistik selvsagt vigtige redskaber, som skal indgå i udviklingen af den politik og de tiltag, der kan bringe os i mål. Her udestår der et arbejde for både Miljøstyrelsen og affaldssektoren som helhed med at sikre et bedre datagrundlag,” siger Mikkel Brandrup.
Meget er sket siden 2017
Særligt det faktum, at vi kun har data til og med 2017 er problematisk, mener Brancheforeningen Cirkulær.
”Vores anbefaling er, at de officielle statistikker indeholder de nyeste tal. Affaldssektoren er inde i en stor omstilling, og hvert år rulles der titusindvis af nye affaldsspande ud over hele landet, så borgerne kan sortere mere affald. Derfor er vi nødt til at have de nyeste tal til at træffe de rette beslutninger på baggrund af,” siger Mikkel Brandrup, og slår samtidig fast, at Brancheforeningen Cirkulær og dens medlemmer stiller sig til rådighed for Miljøstyrelsen for at sikre dette.
