Stop for affaldsenergien vil koste dyrt for både samfund og klima

Af Charlotte Fischer, direktør i Brancheforeningen Cirkulær

Flere og flere partier på Christiansborg vil afskaffe affald og genanvende alle ressourcer.

Senest SF, der vil stoppe affaldsenergien i Danmark frem mod 2032.

Ambitionen om at genanvende vores ressourcer er god. Alle kommuner og affaldsselskaber i Danmark arbejder i disse år stålsat på at få deres genanvendelsesprocenter op og ruller i stor stil nye spande og anden infrastruktur ud.

Vi er opsat på at nå det ambitiøse EU-mål om at genanvende 65 procent af borgernes affald (og det erhvervsaffald, der ligner) i 2035 – og er tæt på at nå de 50 procent. Men selvom vi genanvender mere, vokser affaldsmængderne. Her løber virkeligheden fra Christiansborg.

Roden af udfordringen

Ifølge Miljøstyrelsens nye statistik, Frida, forventes Danmarks nuværende 12 millioner tons affald om året at stige til 14 millioner tons i 2035. Og selv om vi får sorteret mere og mere husholdningsaffald til genanvendelse, bliver der ikke mindre restaffald. Det affald udnytter vi bedst som energi – til gavn for klima og miljø.

Så hvordan får vi knækket kurven og genanvendt langt mere affald? Her må vi til roden af udfordringen.

Vi skal indrette vores produkter og forretningsmodeller anderledes. 80 procent af et produkts miljøpåvirkning bestemmes i designfasen. De danske politikere bør gå stålsat efter at få ændret de europæiske krav til Ecodesign, så de fremmer genanvendelse. Farlige stoffer skal ud.

Der skal være reservedele og længere garantier. Produkter skal være holdbare og lette at skille ad, så flere virksomheder etablerer forretningsmodeller, der er baseret på at undgå affald – på leasing, genbrug og reparation. Det lytter vi os til, at mange heldigvis vil.

Energiudnyttelse

Politikerne bør også inddrage økonomiske virkemidler. Der kommer en verdensklassechance med det kommende producentansvar for emballage.

Her bør man oplagt belønne de producenter, der bruger emballage, der let og billigt kan genanvendes. 

Det andet spørgsmål, SF-forslaget rejser, er: Hvad gør vi så bedst med det affald, der ikke kan genanvendes? Affaldet forsvinder ikke, så opgaven skal løses.

Lige nu er svaret entydigt: Vi energiudnytter det. Og vores fremmeste forskere er enige.

Alternativet er, at restaffaldet deponeres og efterlades til fremtidige generationer. Ikke kun samfundsøkonomisk dyrt, men også skidt for klima. Det vil kun give os mere metan − en klimagas, der er 25 gange kraftigere end CO2. Vi får på den måde heller ikke taget de miljøfremmede stoffer, skadelig kemi og bakterier ud af kredsløbet.

Affaldsenergien løser ikke kun en miljøopgave. Affaldsenergien leverer i dag 23 procent af fjernvarmen i Danmark – ovenikøbet den billigste. Et stop for affaldsenergi vil betyde, at vi her og nu vil øge forbruget af fossile brændsler eller bruge endnu mere ny biomasse, hvor miljøeffekten i den grad er til diskussion.

Termisk forgasning, som SF peger på, har man talt om i mange år. Det er ikke i dag et gangbart alternativ – hverken teknisk eller økonomisk. Eller som det fastslås i rapporten ”Strategiudspil termisk forgasning”: Uden teknologiudvikling vil forgasning af affald ikke kunne konkurrere med affaldsforbrændingsanlæg."  

Forskning, udvikling og innovation

Der er helt sikkert brug for forskning, udvikling og innovation. Affaldsselskaberne udvikler konstant på deres energianlæg. Udledningerne falder støt, og resterne i slaggen udnyttes i højere og højere grad.

Samtidig foregår netop nu et stort udviklingsarbejde med at rense metaller ud af flyveasken, så de kan erstatte nye råstoffer. Nogle anlæg er sågar i gang med at undersøge, om man kan fange CO2 fra anlæggene og lagre eller genbruge det i fremtiden.

Den slags CO2-lagring er vigtig for at nå de nationale klimaambitioner. Lad os tage afsæt i virkeligheden.

Her står vi faktisk ret stærkt med både en stærk ambition om at genanvende og affaldsenergilæg, der er blandt verdens bedste til at hive mest mulig værdi ud af det restaffald, vi ellers måtte deponere.