Samskabelse og borgerinvolvering i affaldssektoren

Hvordan arbejder affaldssektoren med borgerinvolvering og samskabelse? Og hvordan kan vi blive bedre? Det har fire amerikanske studerende fra Worcester Polytechnic Institute undersøgt og analyseret for Brancheforeningen Cirkulær. Undersøgelsen viser, at der er vilje og gode eksempler allerede - men også muligheder for et gøre det endnu bedre.

I takt med at Danmark bevæger sig mod en mere cirkulær økonomi, skal vi fortsat styrke vores affaldshåndteringssystem - herunder øge sorteringen af husholdningsaffald. Mere og bedre sortering af borgerne kan opnås ved hjælp af co-creation, borgerinvolvering og samskabelsesprocesser, der kan forbedre beslutningsprocessen for offentlige forsyningsselskaber.

I samarbejde med Danske Affaldsforening har fire amerikanske studerende undersøgt brugen af samskabelse i kommuner og kommunale affaldsselskaber. Afrapporteringen af projektet viser, at der allerede er gode eksempler i sektoren at lade sig inspirere af på særligt tre områder: kommunikation og information, direkte borgerinvolvering samt samarbejde med andre aktører.

Rapporten indeholder:

  • En gennemgang af relevante teorier og metodikker for samskabelse og borgerinvolvering
  • En samling af eksempler og case-studier fra affaldsselskaber og kommuner
  • En række anbefalinger til, hvordan kommuner og affaldsselskaber kan arbejde mere og bedre med borgerinvolvering og samskabelse.

Kontakt

Niels Toftegaard
Kommunikationschef
2633 0462
lina katan
Specialkonsulent, ph.d.
7231 2079