Debat: Affaldshåndtering og forsyning er kritisk infrastruktur

Debat

Det giver ingen mening, at den tidligere regering ville reducere forbrændingskapaciteten med 30 pct. En kommende regering skal i stedet se forbrænding som kritisk infrastruktur. Sådan lyder det fra Brancheforeningen Cirkulær i et debatindlæg i WasteTech.

fjernvarmerør-kredsløb

Det giver ingen mening, når den tidligere regering ville reducere 30 procent af forbrændingskapaciteten på affald svarende til, at 140.000 husstande med fjernvarme skal finde dyrere og ofte mere ustabile energikilder. Foto: Kredsløb.

Folketingsvalget er overstået.

Men det svære arbejde med at danne regering og sikre parlamentarisk opbakning er først lige begyndt. Verdens tilstand – ikke mindst sikkerhedspolitisk – bør afspejle sig i en kommende regerings politik på forsyningsområdet.

For der er krig på europæisk jord, der oveni stigende priser på fragt og problemer i forsyningskæderne som følge af COVID-19 har ført til galoperende inflation og energipriser.

Vi har sabotage på gasledninger faretruende tæt på dansk søterritorium og frygt for yderligere angreb på forsyningssektoren, som vi ser i Ukraine med katastrofale konsekvenser for befolkningen. Hele forsyningssektoren er blevet sårbar og er blevet en del af sikkerhedspolitikken, da intet samfund kan fungere uden en forsyningssektor i drift, hvad enten det det drejer sig om data, vand, energi eller bortskaffelse af affald og spildevand.

Derfor bør vi også se forsyningssektoren som kritisk infrastruktur, der skal beskyttes. Samtidig skal der sikres stabilitet og lave priser. Siden Putins invasion af Ukraine er priserne på ikke mindst gas og el eksploderet, selv om vi lige nu ser et (midlertidigt) fald i gas- og elpriserne.

Det har ført til en energikrise, som kan vise sig at værre end 70’ernes oliekriser, der førte os ind i fattigfirserne. 

Hold fast i 'hvile i sig selv-princippet'

Gennem de seneste år har der været forslag om at privatisere og liberalisere vand, spildevand og borgernes affald. Senest har Folketinget vedtaget, at flere af kommunernes affaldsydelser skal privatiseres, mens det politisk er aftalt, at resten skal selskabsgøres. Blandt andet skal forbrændingsanlæggene selskabsgøres og konkurrenceudsættes.

I dag råder ‘hvile i sig selv-princippet’, når det gælder vand, spildevand og affald. Det betyder lidt forenklet, at der ikke må tjenes penge, der trækkes ud af forsyningsselskabet eller kommunen. Udgifter og investeringer skal balancere med takster og indtægter.

Hvis f.eks. et affaldsforbrændingsanlæg har ekstra overskud som følge af elproduktion, der har meget høje afsætningspriser, føres overskuddet tilbage til kunderne. Det betyder, at prisen for fjernvarme og renovation falder eller stiger mindre, end den ellers ville have gjort.

Det er allerede sket flere steder i landet, og det er der mange, som er glade for, når el- og gaspriserne er ustyrlige. Men det vil ikke gælde fremover, hvis affaldsforbrændingen selskabsgøres og konkurrenceudsættes. 

Vi skal derfor holde fast i ‘hvile i sig selv-princippet’ og betragte affaldshåndteringen som kritisk infrastruktur, også af hensyn til miljø og klima. Det betyder ikke, at private virksomheder ikke kan udføre driftsopgaverne, tværtimod. Men at vi sikrer, at overskuddet kommer forbrugerne til gode, og at priserne kun afspejler omkostninger og investeringer. 

Hvis f.eks. et affaldsforbrændingsanlæg har ekstra overskud som følge af elproduktion, der har meget høje afsætningspriser, føres overskuddet tilbage til kunderne. Det betyder, at prisen for fjernvarme og renovation falder eller stiger mindre, end den ellers ville have gjort.

Det er allerede sket flere steder i landet, og det er der mange, som er glade for, når el- og gaspriserne er ustyrlige. Men det vil ikke gælde fremover, hvis affaldsforbrændingen selskabsgøres og konkurrenceudsættes. 

Vi skal derfor holde fast i ‘hvile i sig selv-princippet’ og betragte affaldshåndteringen som kritisk infrastruktur, også af hensyn til miljø og klima. Det betyder ikke, at private virksomheder ikke kan udføre driftsopgaverne, tværtimod. Men at vi sikrer, at overskuddet kommer forbrugerne til gode, og at priserne kun afspejler omkostninger og investeringer. 

Giver ikke politisk mening

Derfor giver det heller ikke mening, når den tidligere regering ville reducere 30 procent af forbrændingskapaciteten på affald svarende til, at 140.000 husstande med fjernvarme skal finde dyrere og ofte mere ustabile energikilder.

Affaldsforbrænding leverer i dag over 25 pct. af fjernvarmeproduktionen svarende til over 470.000 husstande. Det er en meget stabil energikilde, som vi har kontrol over, og samtidig har priserne været i ro. Danmark har verdens mest miljøvenlige og energieffektive forbrændingsanlæg i verden, og det giver derfor mening, at vi også importerer europæisk affald til forbrænding i Danmark.

Hvert år smides der i EU over 55 mio. tons husholdningsaffald på lossepladser, og tælles affald fra virksomheder med, lander vi på 150 mio. tons – om året. 

Den tidligere regering ønskede ikke, at vi skulle importere affald til forbrænding, selvom det klimamæssigt er en gevinst. Ved at forbrænde ikke-genanvendeligt affald slipper vi for metanudledninger fra lossepladser, der er langt mere skadeligt for klimaet end CO2. Samtidig er der mulighed for CO2-fangst, som sammen med brint fra vedvarende el kan blive til grønt brændstof, der bl.a. kan bruges til flytrafik og tung transport.

Med et stærkt politisk ønske om udbygning af fjernvarmen og muligheder for CO2-fangst giver det derfor ingen mening at lukke for importen af affald til forbrænding, der giver mulighed for billig produktion af el og varme til fjernvarmen.

Vi skal derfor se affaldshåndtering som kritisk infrastruktur, der både sikrer mest mulig genbrug og genanvendelse samt giver en stabil og billig forsyning af el og fjernvarme.   

Debatindlægget er bragt i WasteTech 3. november 2022.