Ph.d. om affald og forbrug forsvaret med stor succes
Brancheforeningen Cirkulær og Aalborg Universitets fælles ph.d.-projekt om hverdagsliv, bæredygtigt forbrug og affaldssortering blev onsdag forsvaret af Lina Katan, der har stået i spidsen for projektet, med stor succes. Arbejdet fortsætter nu med at bringe pointerne i spil i sektoren og overfor embedsværk og politikere.
Lina Katan fortsætter i Brancheforeningen Cirkulær på fuld tid for at arbejde videre med affaldsadfærd, genbrug og forebyggelse. Foto: Dansk Affaldforening.
Mindre affaldsmængder, mere direkte genbrug og bedre affaldssortering kræver et skift i fokus fra beholdere og infrastruktur til folks forbrug, hverdagsliv og normer.
Det har Brancheforeningen Cirkulær og Aalborg Universitet samarbejdet om at undersøge i en erhvervs-ph.d., som foreningens specialkonsulent og forsker Lina Katan har stået i spidsen for, med støtte fra Innovationsfonden.
Onsdag forsvarede Lina med stor succes sin afhandling – men arbejdet slutter ikke der.
Vi er nemlig så heldige, at Lina Katan fortsætter i Brancheforeningen Cirkulær på fuld tid for at arbejde videre med affaldsadfærd, genbrug og forebyggelse for at styrke indsatsen i kommuner og affaldsselskaber samt interessevaretagelsen overfor politikere og embedsværk – herhjemme og i EU-systemet.
En stor tak skal lyde til professor Kirsten Gram-Hanssen, der har været akademisk vejleder på projektet, samt ARC, ARGO/Roskilde Kommune, Renosyd, Nordværk og Vejle Kommune for at bidrage til projektet økonomisk og fagligt.
Også det skarpe bedømmelsesudvalg fortjener stor ros for at være med til at skærpe projektets pointer ved Linas forsvar: seniorforsker ved Aalborg Universitet Rikke Skovgaard Nielsen, seniorlektor ved Göteborg Universitet Cecilia Solér og chefkonsulent Bella Marckmann fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Sortering er det rigtige - men andre ting er vigtigere
- Borgerne synes generelt at sortering er det rigtige af gøre – men andre ting er nogle gange vigtigere end at sortere. Det kan f.eks. være at tage sig godt af sine gæster, hvorfor der i sociale sammenhænge måske slækkes på tiden, der bruges på affaldssortering.
- Affaldssortering er aldrig det primære, vi foretager os. At komme af med affaldet er sekundært i forhold til det, vi egentlig er i gang med – f.eks. at lave mad eller gøre rent og rydde op, inden vi får gæster – eller at pakke ned inden en flytning.
Sortering skal være normalt og nødvendigt mere end let
- Sortering bliver aldrig let. At sortere i tre affaldsbeholdere bliver aldrig nemmere end at smide det hele i en enkelt spand.
- Som sektor og samfund skal vi arbejde (og kommunikere) for, at sortering er det normale at gøre – og at det er nødvendigt, fremfor noget ’ekstra’, man kan vælge at gøre, når man lige har tid og lyst. Nye normer er svære at etablere – men også svære at bryde, når de er på etableret.
- Det virker, når kommunerne stiller flere spande hjem til borgerne, fordi spandene i sig selv signalerer, at nu er normen sortering i flere spande fremfor at smide affaldet i én spand.
- Disse normer og denne nødvendighed udfordres dog, når borgerne ikke skal sortere på arbejdspladsen eller i det offentlige rum – for her skabes indtrykket af, at her er sortering ikke nødvendigt.
Genbrug og forebyggelse udfordres også
- Alt dette gør sig også gældende, når det handler om at genbruge mere eller helt undgå affald. Når borgerne ser, at normen i samfundet f.eks. er, at man skal købe nyt og engangsemballager er det mest udbredte i supermarkederne, bliver det sværere at forstå, hvorfor genbrug og forebyggelse af affald er nødvendigt.
Kontakt
